Ministre vil ikke svare på, om bandemedlem har fået eftergivet gæld. »Man skylder Folketinget og offentligheden en forklaring«

Flere folketingssvar fra to af regeringens ministre om en »højst usædvanlig sag« får to retsordførere til at kritisere både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og skatteminister Rasmus Stoklund (S) for lukkethed. Den »usædvanlige sag«, som Berlingske har afsløret, handler i korthed om, at Østjyllands Politi har udstyret en bandekriminel med en udtalelse, der ikke er skrevet på myndighedspapir, og som af eksperter betegnes som »positivt ladet«. Udtalelsen kan den bandekriminelle potentielt have benyttet til at få eftergivet gæld til det offentlige. Om det er sket, eller hvad den bandekriminelle skulle bruge udtalelsen til, kan Berlingske ikke får svar på. De to ministre er derfor af retsordførerne blandt andet blevet bedt om at svare på, om den bandekriminelle har fået eftergivet gæld til det offentlige, og om den opsigtsvækkende sag fra Aarhus skal gennemgås af politiet eller en anden myndighed. Men ministrenes svar til Folketinget udløser nu kritik fra retsordførerne fra Venstre og Danmarksdemokraterne. De kritiserer, at justitsministeren svarer i generelle termer, begrundet med et sikkerhedshensyn til den bandekriminelle, mens skatteministeren henviser til sin tavshedspligt og ikke vil oplyse, om den bandekriminelle har fået eftergivet gæld. »Prøver at mørklægge oplysningerne« Betina Kastbjerg, retsordfører i Danmarksdemokraterne, opfatter svarene som et forsøg på mørklægning af sagen. »Det lugter af, at de bare vil lukke sagen ned i stedet for at fortælle, om det er foregået efter bogen eller ej. Jeg tror ikke, at sagen er gået efter bogen, når udtalelsen ikke er skrevet på officielt brevpapir, og når den er uden journalnummer.« Eksperter har i Berlingske beskrevet udtalelsen som »positiv« og »hjemmestrikket« og sagt, at den »næsten ligner et privat brev«. Den karakteristik skyldes ordvalget, og at udtalelsen er skrevet på et papir uden brevhoved, uden politiets eller kommunens logo, uden et sagsnummer og uden et journalnummer – blot fire dage efter at den bandekriminelle var gået i exitforløb. Af et svar fra justitsministeren fremgår det netop, hvad formkravet er til sådanne udtalelser i Østjyllands Politi: »Udtalelser, notater mv. skal udarbejdes på officielle dokumentskabeloner med angivelse af politikredsens kontaktoplysninger og med henvisning til det relevante journalnummer.« Betina Kastbjerg bebuder flere spørgsmål til justitsministeren. Hun vil heller ikke lade sig spise af med skatteministerens svar om, at han – med henvisning til den skærpede tavshedspligt i skatteforvaltningsloven – ikke kan udtale sig om konkrete sager. »Som medlem af Folketinget har vi mulighed for at få svar i fortrolig form, så det vil jeg bede skatteministeren om i den konkrete sag, så vi kan få at vide, om den bandekriminelle har fået eftergivet gæld eller ej. Jeg synes, at det er under al kritik, at man prøver at mørklægge oplysningerne,« siger Betina Kastbjerg. »Skylder offentligheden en forklaring« Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, betegner sagen som »højst usædvanlig« – blandt andet på grund af dokumentets udformning. Han har tidligere sagt til Berlingske, at han i sine 43 år som advokat »aldrig har set et dokument fra det offentlige skrevet på et blank papir« Han efterlyser nu »en forklaring«. »Jeg synes, at man i så alvorlig en sag skylder folketingsmedlemmer og offentligheden en forklaring. Det kan efter min opfattelse sagtens ske med respekt for personfølsomme oplysninger«. Han sigter her til, at justitsminister Peter Hummelgaard i et folketingssvar skriver, at Rigspolitiet »ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse kan videregive oplysninger om konkrete exitaftaler« af hensyn til exitkandidaternes sikkerhed. Men, påpeger Preben Bang Henriksen, det handler i den konkrete sag om svar på offentligt ansattes handlinger, herunder sagsbehandlerne i Østjyllands Politi og Aarhus Kommune: »Det er jo ikke oplysningerne om de offentligt ansattes handlinger, der skal beskyttes. Her er der ingen begrænsninger, men snarere en forpligtelse til oplysning, fordi vi som folketingsmedlemmer skal have mulighed for kontrol af embedsværket,« siger Preben Bang Henriksen. Udtalelsen er underskrevet af en medarbejder ved Østjyllands Politi og en medarbejder ved Aarhus Kommune – begge med titel af exitkoordinator. Politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi har både underskrevet og stemplet udtalelsen. Hans stempel er det eneste, der giver udtalelsen et officielt anstrøg. En sag, »de ikke kan sidde overhørig« Ekspert i forvaltningsret Michael Gøtze, der har kaldt udtalelsen for »hjemmestrikket«, ser de generelle ministersvar som »udtryk for, at man ikke vasker sit beskidte undertøj offentligt«. »Udadtil kommer man med en ret generel melding, men internt vil man sørge for, at der kommer bedre styr på det, og at der bliver strammet op på nogle procedurer. Sagen er af en karakter, så de ikke kan sidde den overhørig.« »Det er jo en myndighedsudtalelse, hvor formalia ikke er overholdt. Min vurdering er, at den her sag er så relativt tung, at den vil udløse en form for selvransagelse og et dobbelttjek af, om forløbet kan forsvares. Måske vil det også føre til en gennemgang af andre sager,« siger Michael Gøtze, juraprofessor ved Københavns Universitet. Han tvivler dog på, at offentligheden får indblik i efterspillet. »Men vil sikkert gerne rydde op, men det bliver uden pressen på tilskuerpladserne, for sagen er måske også en lille smule pinlig for politiet,« siger Michael Gøtze. Svar på kritikken Berlingske har forelagt kritikken for justitsministeren og skatteministeren. Skatteminister Rasmus Stoklund har sendt et længere svar. Han skriver blandt andet, at han er blevet oplyst om, at der ikke bliver eftergivet gæld »på baggrund af én enkelt udtalelse fra for eksempel politiet, men ud fra en samlet vurdering af den konkrete sag.« »Men jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag af hensyn til tavshedspligten,« lyder det fra Rasmus Stoklund. Han nævner også den lovændring, han tidligere på ugen bebudede i Berlingske, som skal gøre det muligt at tilbagekalde en gældseftergivelse, hvis et bandemedlem igen bliver kriminel. Justitsministeriet henviser til justitsministerens folketingssvar, hvor han forklarer, at der er et sikkerhedshensyn til den bandekriminelle, og at der ikke kan videregives oplysninger om exitaftaler: »Baggrunden for dette er, at det må anses for helt centralt for udbredelsen af exitprogrammer, at exitkandidater kan forvente, at alle oplysninger om deres exitforløb holdes inden for en så snæver kreds som muligt«. Begge ministres svar kan læses i sin helhed i faktaboksen nedenfor. https://www.berlingske.dk/virksomheder/ministre-vil-ikke-svare-paa-om-bandemedlem-har-faaet-eftergivet-gaeld